Contrabande

 

Efterårsturné


I 2012 Turnerer Contrabande i uge 37 i Danmark og 49 i Frankrig. Det vil sige fra 10.-16. september i Danmark og 3.-9. december i Frankrig.

Turnéen i Danmark bliver med et specielt miniContrabande bestående af Aurelien, Peter og Kristoffer, som spiller en mere afdæmpet og poetisk

udgave af ensemblets musik.

Turnéen er i lighed med sidste år støttet af det franske kulturministerium og Langedoc Roussillon regionen, samt Jazz Danmark...  

Contrabande består af:

Aurelien Besnard (FR): Klarinetter

Stifter af det sydfranske label og musikerkollektiv Rude Awakening.

Kristoffer J. Rosing-Schow (DK): Saxofoner

Ligeledes kapelmester for saxofonkvartetten Saxopaths.

Julien Desprez (FR): Guitar

Central figur på den alternative jazzscene i Paris.

Petter Eldh (SE): Kontrabas

Spiller over alt, med alle.

Peter Bruun (DK): Trommer

Af flere betragtet som en af europas bedste trommeslagere lige nu.


Peter og Petter spiller også i Django Bates’ trio.

Contrabande er et open source-orkester.

Vi vil gerne lege. Med alle - og på alle måder.


Orkesteret blev dannet i 2002 af den franske klarinettist Aurelien Besnard og den danske saxofonist Kristoffer J. Rosing-Schow. Fra starten af har målet været at finde glæden i musikken. At udforske nyt land. At være så ærlige og åbne som muligt - også når det tager os i dystre og farlige retninger. Det hele skal med.

Det smukke, det agressive, det naive, det dumme og det intellektuelle.


Contrabande samarbejder med dansere, poeter, computerprogrammører og meget gerne med dig.


Bare kom an!

Lyt til - og køb Contrabande albums her.